Café i Prismen

Café i Prismen søger ny forpagter

Fotograf
A. Pinto

Vi søger ny forpagter til Prismens café!

Kultur- og Fritidsforvaltningen udbyder forpagtningen af caféen for en periode på 6 år med mulighed for forlængelse i yderligere 2 år.

Det forpagtede areal er 151,7 m2 og selve caféen har plads til 40 gæster med mulighed for flere ved større selskaber. Der er desuden et udendørs serveringsområde.

Der er løbende samarbejde mellem caféen og personalet i Prismen om kulturarrangementer, derfor skal den nye forpagter også bidrage til udviklingen af gode arrangementer, hvor mad, musik, kultur og meget mere forenes.