PILEHULER

Kulturpiloterne fletter løs og bygger huler til alle på legepladsen i Øselsgade.

Vi arbejder ofte med noget, vi ikke har prøvet før. Pileflet er ingen undtagelse men så øver vi os.

PILEHULERNE er en stor og en lille hule til legepladsen på Øselsgade. De skal stå sammen og ligne en voksen og et barn der leger sammen. I hulerne kan man sidde sammen og planlægge hyggelige aktiviteter eller spise sin madpakke. Det er også et oplagt sted at gemme sig.

Vi har mange forslag, men fælles for dem alle er at de lægger op til at lave noget sammen.

Et smukt kig, indefra.

Som inspiration har vi besøgt Annette Holdensen Pilemonolitter på Overgaden kunstmuseum. Her har vi kigget på former og teknikker. Vi har også besøgt Amager pileforening og lært lidt grundlæggende om pil og flettemetoder.

Kig forbi pilehulerne. De er til alle børn med god fantasi.