Vejen hen mod værket

Ungdomsskolen i Kvarterhuset udstiller værker og skitser

Billedkunstholdet fra Københavns Kommunes Ungdomsskole i Kvarterhuset udstiller i april nye værker og skitser. På udstillingen får man indblik i en del af de processer, de 13-16-årige har været igennem i det seneste halvår. Hver tirsdag har de mødtes i Kvarterhuset for at prøve materialer og metoder af - for mange af de unge var det første gang, de forsøgte sig med det.

Udstillingen kan ses i foyeren i Kvarterhuset til og med d. 17. april.