PilotCrew

- er en gruppe børn og unge, der arbejder med værtskab og afvikling af børnekulturelle aktiviteter i lokalområdet omkring Urbanplanen.
Du skal være min. 11 år og have lyst til at være en del af et kulturfællesskab.

Vil du være med til at lave fede kulturarrangementer til børn og unge i lokalområdet omkring Urbanplanen - så bliv en del af PilotCrew.

PilotCrew er et nyt fællesskab af børn og unge, der gerne vil arbejde med værtskab og afvikling af børnekulturelle aktiviteter.

Opgaver vi løser kan være billettjek, opbygning af publikumspladser og ophæng af plakater. Hvis kunstnerne ønsker det, hjælper vi med at bære sceneriet eller andet grej ind. Vi sørger for at alle føler sig velkomne og får en god oplevelse.

Du skal ikke kunne altid. Hvis du synes det lyder spændende at være en del af PilotCrew, så meld dig til og kom på listen med dem, vi kontakter når der er en relevant aktivitet. 

Vi er altid med:

I uge 7 og uge 42 når de 2 store børnefestivaler på Amager spiller. Her er vi med og hjælper til med afviklingen af koncerter og teater, blandt andet i Børnekulturhus Ama'r og på ZeBU.

Du møder os også bag baren til det fantastiske BørneRave i Kvarterhuset.

Som en del af crewet er dine idéer til aktiviteter meget velkomne. Hvad skal vi lave?

Tilmeld dig KulturpilotCrew

Send en SMS til Maiken på 2051 6264 eller skriv en mail på J17R@kk.dk. Du er også velkommen til at ringe og høre mere.