Det kan stadig blive en dejlig Jul!

Kulturpiloterne har et vigtigt budskab til dig: Det kan stadig blive en dejlig Jul!

Lyt til disse børns friske 'take' på en gamle jule klassiker. Her får gammelt nyt liv.

Siden 2014 har Ruth Lerche, Camilla 'Perlemor' Sandahl Christiansen og Kulturpiloterne opbygget konceptet, der kaldes: Skraldejul. Hver december bygger vi et skralde juletræ..... ja af genbrugsmaterialer og så skriver vi de gamle julesalmer og sange om. De bliver til skraldejulesange, som handler om at minimere vores forbrug og vores affald og at vi skal være gode mod vores jord. På genbrugspladsen kan man få nye vaner og venner man kan sortere med.

Det er der kommet et helt julehæfte ud af, med klassikere som:
'Højt fra byens genbrugsplads'
'Skralde Lucia'
'Bytte Nissen' 

I år har vi skrevet løs på melodien Søren Banjomus. Det er blevet til endnu en fantastisk sang om forbrug i juletiden.

Årets skraldejulesang hedder 'Skralde-madinka-dinkadu' og findes i årets genudgivelse af hæftet 'SKRALDE JULESANGE'.

Du kan få et eksemplar på Hørgården Nærgenbrugsstation.

SKRALDE-MADINKA-DINKADU / Søren Banjomus

På genbrugspladsen ligger der en sok der er så blød

Engang der var to af dem, nu er den ene død

Nu mindes den de tider, hvor de bar' var supernice

Nu er den helt alene og den mangler sine guys

Og single-sokken håber på, at den en skønne dag,

kan hænges op og blive til et genbrugsjuletræ

Og pludselig og pludselig, så så man sokken der

I Amar's allerbedste kvarter

Sidste år skrev vi hittet 'Klimaklang' og som noget nyt blev den indspillet og filmet som musikvideo.
 
Prøv at se, om du kan lægge mærke til et af de nye klima-bandeord, der dukker op i sangen. Lyt til sangen her

Tak til Ida Bach Jensen for at lave videoen.
Tak til Mads Wæhrens for musik arrangement.
Tak til Signe Lütken for at være med-skriver og arrangør på årets skraldesang. 

Tak til de seje Kulturpiloter og deres forældre.