Historien om Kvarterhuset

Huset har en lang lokalhistorie med tilknytning til både erhverv og kultur
Billede af kortproduktion
Photographer
Ukendt

Sådan startede det hele i Jemtelandsgade

Fabrikant L. P. Holmblad (1815-1890) lod Kvarterhuset opføre den 24. november 1880 på den grund, hvor hans daværende avlsgård var beliggende. Huset blev bygget som et pakhus i tilknytning til en daværende oliemølle, som i dag stadigvæk er nabobygningen til Kvarterhuset, omend dens dage som mølle forlængst er forbi. Opførelsen var en følge af en brand i nogle andre af L. P. Holmblads bygninger

Arkitekt Georg Ebbe Wineken Møller (1840-1897) stod for tegningerne, og murermester Christian Peter Wienberg (1819-1901) stod for opførelsen.

Den oprindelige adresse var Køhlertsvej 9, men blev efter opførelsen til Holmbladsgade 9. Da gaderne Prags Boulevard og Jemtelandsgade blev anlagt omkring 1916 fik oliemøllen adressen Jemtelandsgade 1 og pakhuset adressen Jemtelandsgade 3, som vi kender den i dag.

Image
Sortiment af produkter fra Kruckow-Waldorff
Sortiment af produkter fra Kruckow-Waldorff
Photographer
Ukendt
"På akkord kunne man komme op på 10 rigsdaler om ugen, dog kun 2-4 rigsdaler, hvis man var kvinde"
Uddrag fra Kvarterhusets historie
Om mænd og kvinders løn

Trykkeriet

I 1913 blev pakhusbygningen solgt til fabrikant Johannes William Reve, som indrettede skilte- og reklametrykkeri. Allerede i 1918 blev ejendommen dog solgt til den litografiske virksomhed A/S Kruckow-Waldorff. Kruckow-Waldorffs produktion spændte over alle grene indenfor den litografiske branche, herunder også produktion af spillekort, papæsker og reproduktion af berømte maleres værker.

I 1920 var der ca. 300 arbejdere og 20 arbejdsledere beskæftiget, og over 300 specialmaskiner snurrede på én gang, når alle drivremme var sat på. 

Efter Kruckkow-Waldorffs tid har huset været anvendt til trykkerivirksomhed af forskellig art, ligesom det har huset forskellige former for kontorvirksomhed.

Image
Maskinsalen
Maskinsalen
Photographer
Ukendt

Industri og gode arbejdsforhold

Pakhuset og oliemøllen blev anvendt til industriel virksomhed. Holmblads industrielle virksomhed omfattede bl.a. segllak, lim, blød og hård sæbe, spillekort, olier og stearinlys. 
En beskrivelse fra 1872 fortæller, at arbejdsstyrken på Holmblads virksomheder havde det godt efter datidens forhold. Arbejdsstyrken var på cirka 200 mand, hvoraf halvdelen boede på Amagerbro.

På akkord kunne man komme op på 10 rigsdaler om ugen, dog kun 2-4 rigsdaler, hvis man var kvinde

Der var en dagsløn lå på 1 rigsdaler, men på akkord kunne man komme op på 10 rigsdaler om ugen, dog kun 2-4 rigsdaler, hvis man var kvinde. Holmblad byggede derudover en række arbejderboliger og skænkede grundarealer bort, hvorpå der på det ene blev opført en kommuneskole. Som arbejder hos Holmblad boede man således ofte gratis eller til en mindre leje i én af Holmblads mange ejendomme.

Image
Dorte Mandrups Glassal i tusmørke
Dorte Mandrups Glassal i tusmørke
Photographer
Ukendt

Nuværende organisering

I 1997 blev huset overtaget af Københavns Kommune for at blive indrettet til moderne kulturhus i forbindelse med kvarterløftet i Holmbladsgadekvarteret omkring årtusindskiftet. I skrivende stund (2020) hører Kvarterhuset til bydelsenheden Kultur S under kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.

Læse mere om den nuværende organisering