SanseTummel & Førstehjælp - 2 uger til 5 mdr. - Hold 2

Leg med din nyfødte, mens du får lidt blodomløb i den stive nakke og de ømme skuldre. English speakers are welcome.

På dette hold er de helt små babyers sanser og motorik i centrum.

Vi leger med de ydre sanser, såsom syn, lugt, hørelse og berøring

- foruden de indre sanser, såsom ligevægt, balance og muskel/ledsanser.

Mange af legene tilrettelægges, så den voksne også er i bevægelse. 

Du går hjem med en dejlig følelse af at have arbejdet kroppen blidt igennem.

English-speakers are welcome in this class. The teacher will be happy to translate whenever needed.  Scroll down to the bottom for an English version of the most important parts of the info-text.

Beskrivelse og praktisk info

Vis alle

Det sker på holdet

På dette hold sættes der særligt fokus på lege, som stimulerer krydsmønstre, og så hjælper vi de små med at lære at holde af maveleje.

Undervejs i sæsonen hygger vi med bl.a. massage, begynderkolbøtter, sang, sving & rul, store bolde og tørklæder i mange farver.

Hver uge gennemgår vi kort et emne om førstehjælp, fx

- Fremmedlegemer i luftvejene

- Feberkramper

- Forbrændinger

Sover din baby?

Så kan du enten

- lave legene med en låne-dukke som inspiration til hjemmebrug,

- få et par blide styrketrænings- og strækøvelser at hygge med i hjørnet :-)

- eller ankomme på et af de andre Baby SanseTummel hold den dag (læs om flextid herunder)

Instruktøren er fysioterapeut og førstehjælpsinstruktør og kan hjælpe dig med forslag til skånsomme variationer af legene, hvis du har udfordringer efter fødslen. Du behøver ikke afvente 8-ugers undersøgelsen. Øvelserne er særligt målrettet den sårbare krop, også ganske få uger efter fødslen.

Hvem kan deltage

Holdet er for babyer på ca. 2 uger - 5 mdr. sammen med en (bedste)forælder.

Den deltagende voksne skal kunne acceptere lidt efterfødselssnak og bækkenbundstræning her og dér, omend baby generelt er i fokus.

Tilmelding

Tilmelding er pr. voksen, så det koster ikke ekstra at medbringe tvillinger, og er bindende.

Tilmelding er bindende og kan ikke annulleres.

Ved køb af billet tillægges et gebyr.

Du må gerne tilmelde dig i løbet af sæsonen, hvis der er ledige pladser.

Prisen nedsættes hver uge - du betaler kun for de mødegange, der er tilbage.

Se den aktuelle pris på Billetto (prisen du ser her er for hele sæsonen).

Praktisk

Tilmeldte babyer forventes at følge det offentlige vaccinationsprogram. Dette bl.a. af hensyn til børn med svækkelse af immunforsvaret.

Medbring lås til barnevognen, da det ikke er tilladt at parkere den indenfor, samt et lagen til at dække måtten (eller medbring din egen måtte).

Flex-tid

Flextid er dejligt med de små! 

Du  er tilmeldt hold 1, 2 eller 3 - men vælger helt frit fra uge til uge, hvilket hold det passer bedst at komme på.

Skulle der blive behov for nye restriktioner, fjernes flex-muligheden igen.

Om instruktøren og kontakt info

Har du spørgsmål til undervisningens indhold, er du velkommen til at kontakte underviser Marianne Mogensen: info@denfriefys.dk.

Marianne er aut. fysioterapeut og førstehjælpsinstruktør.

Udover motionshold underviser hun også i førstehjælp, ergonomi, forflytningsteknik, fødselsforberedelse, orientalsk dans og rytmer. Marianne er forfatter til bøgerne Efter fødsel - træning og babyleg samt Ergonomi - forflytnings- og arbejdsteknik. Hun har udgivet DVD'en Mavedans for gravide. 

Besøg Mariannes hjemmeside: denfriefys.dk

In English

In this course, the very small babies are in center.

We stimulate e.g. vision, hearing, balance – and tommy-time.

Activities will include massage, swinging & rolling, singing, big balls, colourful scarfs etc.

Each week we do a little first aid (5-10 min), eg. how to remove foreign objects from the airways and what to do in case of fever seizures. 

During many of the games, the adult will also be in movement, and get a little much-needed blood circulation in neck and shoulders.

The instructor is a physiotherapist and first aid instructor.

She will guide you through safe exercises. You don't have to wait for the 8-week visit to the GP.

You must bring a lock for the stroller and a bedsheet to cover the mat (or bring your own mat).  

See dates etc. above.

You sign up for all dates (no drop in). 

Sign up is binding.

You sign up for this specific class - but are allowed to choose between class 1 and 2 each week. 

This flex option might be cancelled in case of new restrictions 





Questions?

Write to the instructor, Marianne, and ask: info@denfriefys.dk

Kontakt

Prismen

Holmbladsgade 71

2300 København S
Del med